Melex 381 og 381.1

Melex 381 & 381.1 – Eldrevne arbejdsheste med styrke og komfort
Melex 381 og 381.1 er to stærke og alsidige el-køretøjer i Melex’ populære 300-serie. De er udviklet til professionelt brug, hvor pålidelighed, effektivitet og lav drift er i højsædet. Med lukket førerkabine, solid lasteevne og enkle opladningsløsninger er de ideelle til brug i boligforeninger, teknisk service, grøn vedligehold og intern logistik.

Melex 381 – Solid standard med lukket komfort
Melex 381 er en rummelig el-lastbil med plads til to personer, lukket kabine og en lasteevne på hele 550 kg. Med sin børsteløse 3,3 kW AC-motor (op til 9 kW peak) leverer den støjsvag, vibrationsfri og driftssikker kørsel – og en tophastighed på op til 43 km/t. Det varmgalvaniserede chassis og glasfiberkarrosseri sikrer holdbarhed i al slags vejr.

381-modellen er udstyret med skivebremser foran, tromlebremser bagtil og en robust bladfjeder- og MacPherson-affjedring. Den fås med enten bly- eller lithiumbatteri (48 V), hvilket giver en rækkevidde på 50–60 km. Kabinen leveres med varmeapparat, sikkerhedsseler, visker, lygter og blink – godkendt som motorredskab til offentlig vej.

Melex 381.1 – Opgraderet med mere kraft og fleksibilitet
Melex 381.1 bygger videre på alt det gode fra 381 – og forbedrer det. Motoren er opgraderet til 5 kW som standard, hvilket giver mere kraft, hurtigere acceleration og bedre præstation under belastning. Den stærkere bagaksel med 20:1 gearforhold sikrer bedre trækstyrke, og rækkevidden kan udvides markant med mulighed for 72 V batterikonfiguration (op til ca. 100–110 km).

Opladningen er gjort enklere med ekstern Type‑1 ladestik, som gør det nemt at tilslutte køretøjet i fx ladestationer eller værkstedsbokse. Designet er desuden faceliftet med moderne front, forbedret kabinekomfort og ekstra udstyrsmuligheder – såsom redskabsfæste, tagræling, arbejdslys og speciallad.

 

Katalog Melex 381 Katalog Melex 381.1 Aktuel kampagne